Beskrivelse
STILHED er blevet en luksus. Støj fra trafik, radio, tv, mobiltelefoner, airconditioning og computere omgiver os som et permanent lydtæppe og kræver vores nærvær fysisk og mentalt fra morgen til aften. Vi søger derfor freden og stilheden som aldrig før. Vi trækker os tilbage fra larmen, væk fra den stressede hverdag for at finde ÅNDEHULLER og lade batterierne op.
DENNE BOG er en vejviser til stilheden både på det KONKRETE og det mere EKSISTENTIELLE plan. Den er dels en rejseguide i gængs forstand, der viser vej til den næsten HÅNDGRIBELIGE STILHED, man kan finde på særlige tilflugtsteder. Dels er den en spirituel guide til den INDRE STILHED, der bor inde i os allesammen, men som kan være svær at finde ind til i en støjende tid.