Beskrivelse
Alle litterære tekster har en fortæller, som ikke er identisk med forfatteren; det blev slået fast som en ubestridelig lov, da narratologien opstod i slutningen af 1960’erne. Fortællerfiktionen undersøger, hvordan myten om fortælleren blev til – og giver et detaljeret billede af, hvordan den blev både forvandlet og befæstet i Gérard Genettes skelsættende fortælleteori.
Denne bogs kritiske næranalyser viser, hvordan den franske teoretiker løser og forenkler en række centrale problemer i traditionel fortælleteori. Især med termen fokalisering leverer han et redskab til analyse af de måder, hvorpå den fortalte verdens synsvinkler arbejder i fortællende tekster.
