Beskrivelse
I 2. del af sine erindringsmotiver, Tranedans, 1975 giver Ole Wivel en direkte selvkarakteristik i forbindelse med en aftenlig familiescene hvor han har læst eventyr for børnene. Det er forvandlingshistorien om kong Lindorm, om den splittede der bliver hel. Hvad der strides i den eftertænksomme oplæser er netop selvransagelsen over for umiddelbarheden, en konflikt der vil helbredes af hengivelse.
Men forløsningstrangen er under stadig mistanke. Ole Wivels løsning på denne personlige og tidstypiske disposition hedder “en slags ligevægt”. Og ligevægten er det billede både offentligheden og nærmerestående har af den mangesidige personlighed der gavmildt har stillet sine praktiske organisatoriske og sensitivt analytiske evner til rådighed – i en stadig søgen efter sig selv.
