Klaus Rifbjerg De beskedne

119,00 DKK

Gyldendal 1976 4 bind Brugt

Ikke på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Klaus Rifbjerg De beskedne

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lågt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om. Første bind. Ventetid: Familien og nationen står usikkert. En gammel tid – efterkrigstiden – er knap nok forbi og en ny endnu ikke begyndt. Boghandler Vestervang og hans kone og born ser på fremtiden med frygt og forventning, men ved knap nok hvilken vej, de skal vælge. Et gammelt familiemønster stiver dem af, det knager i fugerne, og rundt om er andre kræfter parat med tilbud og indgreb. Lykken står den kække bi, spørgsmålet er bare, hvor man finder den.

Andet bind. Noget er ved at finde sin bane …: Tilsyneladende går det Hakon Vestervang godt. Han har indrettet sin boghandel efter de ny forskrifter, og der er gang i sagerne. Selv ekspanderer han også i al hemmelighed og indleder et forhold til sin nærmeste medarbejder. Opbruddet er almindeligt. Men selv om også Jan Erik, boghandlerens søn, siger farvel til en del af sin fortid og styrer mod en personlig frigørelse, er der signaler i luften som tyder på, at det, der nu er ved at finde sin bane, i mangt og meget ligner det gamle mønster. Bryllupsklokkerne ringer.

Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

Hvorhen, kammerat?: Et decennium går mod sin slutning og en ny generation trænger sig frem. De der var unge i går er gamle allerede i dag, parolerne skifter, og den der ikke kan følge med må krybe tilbage i hulerne, søge et sted at gemme sig, en plads at dø på. Magten finder andre hænder og familien Vestervang ser gamle idealers fald og må stave sig frem til en ny definition. Der er grøde og gæring, men også en truende usikkerhed hinsides optimismen. Revolutionen er i gang, ungdommen marcherer og mange der stadig føler sig unge, ser sig rådvildt omkring. Hvorhen, kammerat?