Forsker i fem verdensdele

119,00 DKK

Gyldendal 1981 Hæftet

210 sider inkl fotos

Ikke på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Forsker i fem verdensdele af Marie Hammer, der i 1981 fik Weekendavisens Litteraturpris.

Marie Hammer blev magister i zoologi i 1932. Hun blev tilbudt en treårig ansættelse på et forskningsprojekt på Landbohøjskolen, men eventyrlysten var større, og hun fik overtalt Grønlandsfareren Knud Rasmussen til at tage hende med på hans 7. Thuleekspedition. Her studerede hun den arktiske jordbundsfauna, og det blev først og fremmest de bittesmå mosmider, hun kom til at koncentrere sig om. Indsamlingerne kom til at danne grundlag for en doktordisputats, hun forsvarede i 1944.

Her stillede hun det centrale spørgsmål: Hvorfor findes der dyr i den grønlandske jordbund magen til dem i Danmark? Og som en af mulighederne refererede hun til Alfred Wegeners kontroversielle kontinentaldriftsteori om et samlet urkontinent. Hendes tese fik næring, da hun i 1948-49 indsamlede prøver i Canada, Alaska og Rocky Mountains, hvor hun ud over en række nye arter fandt de samme mosmider som på Grønland og i Danmark.

Herfra fortsatte hendes forskning med indsamling og studier af mosmider over hele verden: Sydamerika, New Zealand, Centralasien, Stillehavet, de indonesiske øer og så videre. Kulminationen sker, da hun i 1979 udgiver afhandlingen “A Review of the World Distribution of oribatid mites in Relation to Continental Drift” med zoologen John A. Wallwork fra University of London.