Beskrivelse
Stumfilmstjernen Asta Nielsen var også sprogkunstner. Hun førte en skarp pen og beherskede et bredt sprogregister. Hendes største litterære bedrift er erindringsværket Den tiende Muse (1945-46), som Johannes V. Jensen var fødselshjælper for. Værket fik en strålende modtagelse, men dets sandhedsværdi og etiske gehalt er siden blevet anfægtet. Noget af kritikken har imidlertid været forfejlet, fordi man har læst erindringerne uhistorisk og blandet udgaverne sammen.
Den tiende Muse er blevet brugt mod Asta Nielsen, men værket har overlevet alle problematiseringerne og står stadig som et hovedværk i dansk film- og erindringslitteratur. Med udgangspunkt i titlens tvetydighed analyserer denne artikel værkets tilblivelse, udgivelsesforhold, genretilknytninger, modtagelse og efterliv.
