Udsalg

Tabish Khair Film – en kærlighedshistorie

kr. 199.00 kr. 99.00

2007 292 s. EC Edition
Soft cover Ny

Kategori: .

Beskrivelse

Produktbeskrivelse

“Film – en kærlighedshistorie” af den prisbelønnede og kritikerroste indiske forfatter Tabish Khair er en roman om kærlighed, drømme og bedrag. Det er en poetisk smuk fortælling skrevet af en livsklog forfatter. Beskriver på én gang tilværelsens små facetter og nuancer samtidig med at den tegner et historisk billede af Indien i en tid med konflikter og religiøst had.

I bogen følger vi den tidligere prostituerede Durga, som sammen med sin søn og mand rejser rundt til mindre byer i Indien for at fremvise film. Familien lever et fattigt og slidsomt liv, og Durga overtales til at give sin søn væk til en velhavende familie, som år forinden har mistet deres søn.

Fælles for Durga og hendes mand er, at de i deres pauvre og slidsomme tilværelse næres af drømme. Drømmene er en væsentlig drivkraft, men de må også erfare, at drømmene samtidig kaster et slør af bedrag efter sig.

“Film – en kærlighedshistorie” beskriver også en række historiske begivenheder i Indien i 40´erne, hvor den muslimske stat Pakistan dannes, mordet på Gandhi, udviklingen af fotografiet og filmindustrien i Bombay, hvor genren bollywood-film tager form.