Bjarne Reuter Busters Verden

kr. 79.00

1993 136 s. Gyldendal
Hardback Brugt

Kategori: .

Beskrivelse

Produktbeskrivelse

Buster bor i Brønshøj og er elev på en Københavnsk kommuneskole. Han er en outsider, klassens klovn, der kommer i skole med kiksede flerfarvede sokker eller spids hat, og som ofte er lidt uheldig – helt ærligt fordi han ikke altid tænker sig om. Buster har ingen æstetisk sans i sit tøjvalg, men han har humor og ambitioner. Han er gavmild og hjælpsom, men har alligevel ingen jævnaldrende kammerater – i stedet har han et publikum, der hujer og hepper, når han folder sig ud som virkelighedstro gorilla eller åbenbarer det ene hønseæg efter det andet fra sin mund. Lillesøsteren, den alvorlige og fornuftige Ingeborg, går i samme skole, hun halter og bliver (selvfølgelig) mobbet. Hun er den yngste, men har større forståelse/accept for livets realiteter end sin storebror. Buster føler stor ømhed for Ingeborg og ligger sig gerne ud med en af skolens bøller for at forsvare hendes ære. Der er stor solidaritet mellem de to søskende, som er meget forskellige i deres måde at håndtere virkeligheden omkring dem.

Et andet menneske, som Buster nærer stor ømhed for, er Fru Larsen. En sød ældre dame, der forstår Busters væsen og aldrig griner af ham – altid kun med ham. Fru Larsen er tit syg og bringer mere alvor ind i den tilværelse, Buster helst ser lyst på.
Forældrene har også en plads i Busters virkelighed; Moren er hårdtarbejdende og lidt ansigtsløs, faren er tidligere gårdsanger og var engang en stor, stor tryllekunstner. Buster har det skam ikke fra fremmede. Selvom faren stadig investerer i trylletricks, er han imidlertid arbejdsløs og forfalder til druk, når virkeligheden trykker. Han lader også sine frustrationer gå ud over Ingeborg, der så må tage mere på sine fornuftige skuldre…